top of page
edward-howell-VlTJdP8ZY1c-unsplash.jpg

Forløb: Sund, tryg og udforskende udvikling 

KORT OM KURSET

Forløbet er til dig, der er forældre eller anden omsorgsperson, og som ønsker at blive klogere på hvordan du kan møde dit barn i dets følelser, og hvordan du kan støtte, at det tør møde verden og kaste sig ud i nye udfordringer. Forløbet baserer sig på den nyeste viden indenfor tilknytningsforskning og inddrager elementer fra forløbet Tryghedscirklen, der er udviklet til at støtte forældres samspil med deres børn, således at barnet udvikler en sikker tilknytning, som er afgørende for deres videre udvikling.

Forløbet er praksisorienteret, og tager udgangspunkt i, at du lærer at forstå barnets udviklingsbehov, og lærer at støtte barnet til henholdsvis at undersøge verden og søge dig, når barnet har behov for det. Underviseren har et stort fokus på at møde forældrene med en ikke-dømmende tilgang.

FOR HVEM

Kurset henvender sig til alle, uanset om du er forældre, bedsteforældre, onkel, pædagog eller lignende. Du skal blot kunne genkende en lyst til at vide mere om, hvordan du i praksis kan støtte det barn du har tæt på i en tryg og nysgerrig udvikling
 

UNDERVISER

Forløbet varetages af Autoriseret Psykolog Kaja Rasmussen, der til dagligt arbejder med forældre-barn relationen. Det gør hun både i sin stilling i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Gro-psykologpraksis. Kaja har en høj faglighed, ved hvad hun snakker om, og gør det på en meget imødekommende, inkluderende og nærværende måde.

 

DATOER OG PRIS

7. maj, 21. maj, 4. juni og 18. juni

Alle dage kl. 9:30 - 11:00 

 

Prisen er 1500 kr.  for alle fire gange og inkluderer materiale, så du mellem kursusdagene kan arbejde videre med det, du har lært.

 

HVOR 

Kurset afholdes i Tårup Forsamlingshus.

Adressen: Tårup Byvej 26, 5871 Frørup

 

Der er gode parkeringsmuligheder. Bus 931 stopper 2,2 km fra forsamlingshuset, hvorfra der er en ubefærdet og gå-venlig cykelsti. 

 

MED OG UDEN BØRN

Har du børn under 1 år, kan de fint være med. Har du børn der er større, vil vi opfordre til, at de bliver passet, så du kan få mest muligt ud af forløbet. Da vi ved, at det ikke er muligt for alle at få arrangeret en pasning, er alle børn selvfølgelig velkomne. Derfor arrangerer vi også en filmvisning i forsamlingshusets lille sal, så børnene kan være underholdt imens du bliver klædt godt på til det positive forældre-barn samspil. 

 

TILMELDING

Tilmeld dig via mail psykologmn@protonmail.com eller pr. telefon på 22 44 29 34 til Psykolog Mathilde Nørgaard. Du er mere end velkommen til at kontakte os i GRO-Psykologpraksis, hvis du har spørgsmål.

 

Vi håber på at kunne dele dagene med jer!

bottom of page